Krav i Arbejdet

Krav i arbejdet kan dække over mange ting, men fælles for os alle er, at vi arbejder indenfor et felt, hvor nye strukturelle rammer, nye opgaver og større kompleksitet, stiller krav om skarp prioritering samt evnen til at begå sig i et foranderligt arbejdsfelt.

Trivselsundersøgelsen fra 2014 viste at en stor del af medarbejderne i Silkeborg Kommune, oplever en udfordring omkring håndtering af ’Krav i Arbejdet’.

Krav i arbejdet kan dække over mange ting, men fælles for os alle er, at vi arbejder indenfor et felt, hvor nye strukturelle rammer, nye opgaver og større kompleksitet, stiller krav om skarp prioritering samt evnen til at begå sig i et foranderligt arbejdsfelt.

Af samme årsag var temaet Krav i Arbejdet på HovedMEDs stormøderne i maj 2015.

HR Arbejdsmiljø har som opfølgning på stormøderne, og som en del af den samlede indsats mod Forebyggelse af Stress, udarbejdet et tema-oplægget ”Ka’ du klare kravene? - Redskaber til dialog”.

Oplægget baserer sig på de redskaber og modeller der blev præsenteret af erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen, og er videreudviklet og målrettet, så det kan benyttes af ledere og medarbejdere i SK, og tilpasses det konkrete behov.

Hvis du/I som leder eller arbejdsmiljøgruppe kunne tænke Jer at arbejde med krav i arbejdet, kan det eksempelvis gøres på 3 forskellige måder:

”Vi kan selv” – Her kan på ZoomIn hentes et powerpoint-show samt forslag til, hvordan der kan arbejdes med oplægget i medarbejdergruppen

”Vi kan selv – med sparring” – Her holdes 1 møde mellem en konsulent fra HR Arbejdsmiljø og den konkrete arbejdsmiljøgruppe/ledelse, hvor der drøftes og gives sparring på, hvordan arbejdspladsen mest hensigtsmæssig kan arbejde med temaet

”Vi ønsker et temamøde” - Her tilbyder HR Arbejdsmiljø at facilitere et temamøde, hvor der i en blanding af oplæg, gruppearbejde og dialog arbejdes med krav i arbejdet. Det kan for eksempel være i forbindelse med et p-møde, en stop-op-dag, udviklingsdage og lignende.

Men temaoplægget kan, som nævnt tidligere, tilpasses det behov og tidsomfang I har mulighed for!

Ka du klare kravene redskaber til dialog (power point)

Kontakt nedenstående hvis du/I har spørgsmål, eller ønsker at booke os til et temaoplæg:

Linda Munk Dall, Arbejdsmiljøkonsulent, HR Arbejdsmiljø, Organisation og Personale, tlf: 20124590, mail: lindamunk.dall@silkeborg.dk