Skriv bedre politiske dagsordener

En politisk dagsorden skal være et godt beslutningsgrundlag for politikerne. Og dagsordenerne er også borgernes og pressens mulighed for at følge med i de politiske beslutninger.

Hvis sagsfremstillingen i dine politiske dagsordener er svær at forstå, risikerer du, at politikerne ikke forstår baggrunden for beslutningerne, og borgerne bliver hægtet af den demokratiske proces.

Formål med kurset:

Kurset giver dig inspiration og redskaber, så du bedre kan skære din dagsorden til, så den er målrettet politikere, borgere og journalister.

Kursusindhold:

Med kommunens sprogpolitik i hånden arbejder vi med formål og budskab i dine egne dagsordner under disse tre overskrifter:

  • Ram plet i målgruppen
  • Skriv aktivt
  • Skriv forståeligt

Deltagere:

Alle ansatte der skriver dagsordenspunkter til byrådet og de politiske udvalg.

Underviser:

Kommunikationskonsulent Anne Vigsø eller Malene Koldsø Østerby 
Kommunikation, Silkeborg Kommune

Tid:

Kurset er ikke udbudt i øjeblikket.

Hvis du er interesseret i kurset, kan du henvende dig til os på sku@silkeborg.dk. Hvis vi får mange henvendelser vil vi udbyde kurset. Vi udbyder normalt kurset som et halvdagskursus.

Kurset kan også tilbydes til en samlet afdeling, sektion eller institution.

Hvis du er interesseret i et oplæg eller kursus om kommunikation, som er særligt tilpasset din arbejdsplads, kan du henvende dig til Kommunikation på kommunikation@silkeborg.dk.

Pris:

250 kr. pr. person.
Vi serverer kaffe og brød på kurset men ikke frokost.

Andre kurser om skriftlig kommunikation: