Skriv endnu bedre

Er dine tekster kedeligt kommunale og sure som citroner? Er der knas på linjen, når du skal have dine budskaber ud? Måske trænger din skriftlige kommunikation til en storvask?

I kommunen skriver vi hver dag massevis af breve, emails, nyheder og tekster til vores borgere, kolleger, virksomheder osv. Derfor er skriftlig kommunikation en stor og væsentlig del af kommunens kommunikation, og den er med til at tegne billedet af kommunen indadtil og udadtil, og har stor betydning for, hvordan borgerne opfatter vores service.

På dette kursus giver vi sproget en grundig storvask med udgangspunkt i dine egne tekster fx breve, nyhedsbreve, mails, notater og dagsordenspunkter.

Formål med kurset:

Formålet med kurset er at gøre dig bedre til at skrive i et letforståeligt og målrettet sprog. Du vil gå fra kurset med en række konkrete tips og fif til, hvordan du skriver et godt og aktivt sprog.

Kursusindhold:

Med kommunens sprogpolitik i hånden arbejder vi med dine egne tekster og fjerner de værste kommunale pletter under disse tre overskrifter:

  • Ram plet i målgruppen
  • Skriv aktivt
  • Skriv forståeligt

Vi vil bl.a. øve os på at skrive breve, pressemeddelelser og tekster til nettet med udgangspunkt i dine egne tekster.

Deltagere:

Alle, som i deres daglige arbejde har brug for at udtrykke sig på skrift over for borgere, politikere, medarbejdere, samarbejdspartnere og andre.

Underviser:

Kommunikationskonsulent Anne Vigsø eller Malene Koldsø Østerby
Kommunikation, Silkeborg Kommune

Tid

Kurset er ikke udbudt i øjeblikket.

Hvis du er interesseret i kurset, kan du henvende dig til os på sku@silkeborg.dk. Hvis vi får mange henvendelser vil vi udbyde kurset.

Vi udbyder normalt kurset som to halve dage, så der er tid til at øve sig mellem kursusgangene.

Kurset kan også tilbydes til en samlet afdeling, sektion eller institution. Hvis du er interesseret i et oplæg eller kursus om kommunikation, som er særligt tilpasset din arbejdsplads, kan du henvende dig til Kommunikation på kommunikation@silkeborg.dk.