Til underviseren

Her er lidt informationer, som kan være relevante for dig, når du underviser på kurser eller andre arrangementer hos os.

Vi bor på Søvej 3 i Silkeborg, som er det gamle medborgerhus. Du skal benytte indgangen mod Øst, som vender over mod Rådhuset, Netto og Søjlehuset.

Parkering

Hvis du kommer i bil, kan du parkere på Rådhus Vest eller Rådhus Øst. På begge pladser skal du betale 10,00 kr. pr time. Du kan betale både med mønter og Dankort. Du kan læse mere om parkering på kommunens hjemmeside.

Forplejning

Formiddagskaffen og eftermiddagskaffen kommer over til lokalet på rullevogne. Kaffevognene inkl. al service skal sættes ud i fællesarealet senest kl. 11. Frokosten foregår i kantinen på Rådhuset på Søvej 1, hvis ikke andet er aftalt. I fællesarealet har vi en kaffeautomat, hvor undervisere og kursister kan hente kaffe, te, kakao mv. i pauserne.

Oprydning

Ved afslutning af mødet skal alle borde sættes på plads, vinduer lukkes og service samles på rullevognen.

Rygning

Hvis du skal ryge, foregår det udenfor til venstre for udgangen, hvor der er opsat udendørs askebæger.

PC’er

Til IT-undervisning er der bærbare pc’er. De er låst inde om natten. Aftal i god tid inden undervisningen med sekretariatet i forhold til at få pc’erne låst ud/ind. Hvis du har en bærbar        
pc, der kan logge på kommunens netværk, kan du medbringe den til undervisningen.

Gæstenetværk

På Silkeborg Kommunes Uddannelsescenter er der adgang til kommunens netværk via trådløst netværk. Du skal logge ind med dit eget brugernavn og password. Der er også trådløst netværk
for gæster. Login foregår med NemID eller sms.

God fornøjelse